Aro Ha_0986.jpg

Gården

 
 

MODERNITET OG KVALITET

Lige uden for Nakke, tæt på Rørvig og Nykøbing Sjælland, ligger Enebærgården med kig til Isefjorden. Enebærgården blev oprindeligt bygget i 1949 og fremstår i dag total ny-renoveret og istandsat. Der er etableret fire skønne og funktionelle træhuse med plads til i alt 32 overnattende gæster. Alle værelser og badeværelser er designet i forskellige farvenuancer, og alle husene har omkringliggende terrasser. Det samlede terrasseareal udgør hele 900 m2.

Enebærgården er familieejet, men udlejes et begrænset antal dage om året i forbindelse med eksempelvis kursusafholdelse, work-shop og enkelte private arrangementer. Enebærgården lejes alene ud samlet og man kan derfor ikke leje enkelte huse.

På Enebærgården får du nogle helt unikke og smukke rammer til dit arrangement. Udover de fire kvalitetssikre huse, byder grunden på egen Petanquebane, fodboldbane, tennisbane, legeplads, udendørs trænings faciliteter, bålplads, opvarmet swimmingpool samt løbebane.

 
 
 
 

Mere end et sommerhus

 

Fyrrehuset / 333 m²

Det store hovedhus er det længste sommerhus i Odsherred Kommune. Fyrrehuset er indrettet med en kæmpe spisesal, stort og åbent køkken med de bedste materialer, herunder opvaskemaskine, dobbelt køleskab, vaske-, køle-, og teknikrum. Derudover har Fyrrehuset TV-stue og et unikt baderum med både sauna (endnu ikke færdigbygget) og dobbelt brusere.

Fyrrehuset har fire værelser med dobbeltsenge og egne badeværelser. Fra alle værelserne er der direkte udgang til terrassen. Huset har også et personalerum med fire sovepladser og eget badeværelse.

Rosenhuset / 196 m²

Rosenhuset er indrettet med et stort og lækkert køkkenalrum. Her er der rigeligt plads omkring spisebordet, samt en skøn og rummelig sofa afdeling med TV. Huset har eget bryggers med vaske- og tørremaskine.

Rosenhuset har seks værelser med dobbeltsenge og egne badeværelser. Alle værelserne har direkte udgang til husets terrasse.

Det ene af værelserne i Rosenhuset udgør en master afdeling, der er indrettet med flere terrassedøre med udgang til afdelingens egen udendørsbruser. Derudover er der stort klædeskab og større dobbeltseng. Badeværelset i master afdelingen har dobbelt bruser og dobbelt vask

Birkehuset / 136 m²

Birkehuset har køkkenalrum med god spiseplads og hyggelig sofaafdeling med TV. Hertil råder huset over et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.

Birkehuset har 3 soveværelser med dobbeltsenge og badeværelser, samt en skøn og større masterafdeling, der er indrettet med dobbeltseng, klædeskab, eget badeværelse og udendørsbrus. Fra alle værelser er der direkte udgang til husets terrasse.

Bjælkehuset / 51 m²

Det charmerende bjælkehus er det eneste oprindelige hus på grunden, som er blevet bevaret og istandsat. Bjælkehuset er indrettet med hyggeligt køkkenalrum med spiseplads til fire personer. Der er endvidere sofaområde med TV, hvorfra du kan kigge ud på havet gennem terrassedøren.

Bjælkehuset har et værelse med dobbeltseng, et værelse med køjeseng og et badeværelse.

Lynghuset / 62 m²

Lynghuset er placeret en smule afsides fra de øvrige huse. Her er der en helt fantastisk udsigt til havet. Huset har køkkenalrum med spiseplads til fire personer og hyggeligt sofaområde med TV.

Lynghuset har to soveværelser med dobbeltsenge, et badeværelse og udendørsbrus. Fra alle husets rum er der direkte udgang til terrassen.

 
 
 
 

Kontakt os